Min elskede avis - du vil dø
Så lige det hele udefra et ganske kort øjeblik. Avisen som vi kender den i dag - dén der i gamle dage dumpede ind ad brevsprækken før man fik øjne; dén man foldede ud i sektioner; dén man havde svært at have på morgenbordet; dén der var kamp om - den vil forsvinde.
Den vil dø.
Det bliver måske ikke om to eller ti eller tredive år. Men den dør. Og holder avisen tredive år endnu, vil det glæde mig.
Hvad får mig så til at brøle det postulat ud?
Det er mig selv. Mine egne medievaner.
Som sagt: Jeg elsker aviser, har altid gjort det. Jeg drømte om at lave en avis. En avis folk glædede sig til. Dengang.
Men i dag læser jeg stort set aldrig avis.
I stedet læser jeg nyhedsbreve på papir og på nettet: Mandag Morgen og A4 om mandagen. Alle andre nyheder, oplysning og underholdning får jeg fra internettet.
Også selv om jeg er på farten. Hvor jeg før havde haft en avis i toget fx, har jeg i dag min telefon hvor jeg FÅR nyheder og kan søge de oplysninger jeg vil.
Før i tiden havde avis-sælgerne der ringede mig ned, atid et nemt offer når de trykkede mit nummer. Jeg ville jo gerne.
I dag siger jeg bare nej tak. Og jeg mener det.
